Genvejstaster du bør kende til PCTastaturgenveje
Undgå museskader - brug tastaturgenveje i stedet for musen. Det kan blive til rigtig mange klik med musen på en arbejdsdag for mange medarbejdere. Det er en god ide at skåne armen ved at benytte tastaturgenveje i stedet, når det er muligt. Det kræver lidt tilvænning, men hvis først man har vænnet sig til en tastekombination, så vil man faktisk opdage, at det er både hurtigere og nemmere. Der findes rigtig mange tastaturgenveje til Windows, og det er naturligvis individuelt, hvilke man vil have glæde af at kende. Her kommer et udvalg, som virker i langt de fleste programmer: Marker alt: "Ctrl + A" Kopier det markerede: "Ctrl + C" Klip det markerede: "Ctrl + X" Indsæt det kopierede eller klippede: "Ctrl + V" Fortryd seneste handling: "Ctrl + Z" Gem: "Ctrl + S" Omdøb fil: "F2" Flyt til Papirkurv: "Delete" Slet helt: "Shift + Delete" Udskriv: "Ctrl + P" € (Euro): "Alt Gr + E" Åbne "Denne computer": "Win + E" Skift mellem åbne vinduer: "Alt + Tab" Side tilbage i browser: "Alt + pil til venstre" Side frem i browser: "Alt + pil til højre" Genopfrisk det aktive vindue (opdater): "F5" Luk det aktive vindue: "Alt + F4" Hjælp: "F1" "CTRL+Z og CTRL+Y" Fortryd og fortryd, du fortrød Fortryder du, at du slettede en linje eller indsatte en tekst midt i et afsnit, skal du trykke CTRL+Z. Med genvejstasterne vil du fortryde det, du senest har foretaget i for eksempel Word eller Excel. Fortryder du, at du fortrød, kan du trykke CTRL+Y. Du kan altså se CTRL+Z som at gå et skridt bagud i forhold til det, du lige har lavet – og CTRL+Y som at gå et skridt fremad igen. "WIN+piletasterne" Del skærmen op Har du nogle gange brug for at arbejde med et dokument og læse på en hjemmeside samtidigt? Eller have mailprogrammet åbent, mens du surfer på nettet? Ved at trykke på Windowstasten på tastaturet og en piletast til en af siderne samtidigt flytter du det aktive program over, så det fylder halvdelen af skærmen. Vælg blot det næste program eller dokument, som du så kan flytte til den anden side af skærmen. Windowstasten + pil op maksimerer dit vindue, windowstasten + pil ned minimerer det aktive vindue. "Shift+F7" Slå ord op i synonymordbogen Bruger du tit de samme ord? Har du brug for inspiration til at gøre dine tekster endnu mere spændende, så slå op i synonymordbogen, når du skriver i Word. Marker det ord, du gerne vil have synonymer til, og tryk så på shift+F7. I højre side af dokumentet dukker nu forslag til nye ord op. "Shift+F3" Skift mellem store og små bogstaver Hvis ikke du er en ørn til at skrive blindskrift, har du sikkert oplevet at du har skrevet 100'vis af tegn. For kun at opdage at "Caps Lock" har været slået til. Marker det skrevne, tryk "Shift+F3", og tegnene skifter til småt. "CTRL+shift+T" Åbn vinduer, du lukkede Er du kommet til at lukke en fane i din browser ved et uheld, kan du råde bod på skaden ved at trykke CTRL+shift+T. Genvejstasterne åbner den sidst lukkede fane. Trykker du flere gange, åbner du fanerne i den rækkefølge, du lukkede dem. "CTRL+F" Find det, du leder efter En hjemmeside kan være lang, indeholde masser af tekst, og det kan være nemt at miste overblikket og finde lige præcis det, du leder efter. Heldigvis har de fleste browsere en funktion, så du kan søge efter specifikke ord på den side, du står på. Tryk på CTRL+F, og et søgevindue vil åbne i din browser. Her kan du søge efter det, du leder efter. Er du i et worddokument eller et excelark, kan du bruge tasterne CTRL+B til at finde et bestemt ord i teksten. Ved du med det samme, at du vil erstatte ordet med et andet, så åbner CTRL+H find-og-erstat-funktionen. "TAB-tasten" Skift mellem dine vinduer Tabulatortasten kan bruges til flere ting. Når du skriver i et dokument, kan tabulatortasten rykke teksten længere ind på den linje, du står på, men tabulatortasten kan i kombination med andre taster også bruges til at skifte mellem de vinduer og programmer, du har åbne. ALT+tab giver en oversigt over, hvilke programmer der er åbne. Hold ALT nede, og for hver gang du efterfølgende trykker på tab-tasten, rykker du et program fremad. Når du slipper tab-tasten, vil du åbne det program, du nåede til i oversigten. Du kan bladre baglæns i oversigten ved at trykke Shift+ALT+tab Windowstasten+tab lader dig bladre mellem programmer og vinduer – her skifter du bare hele skærmvinduet. "CTRL+back space" Slet et ord ad gangen I stedet for at slette bare et enkelt bogstav kan du slette hele ord, hvis du fortryder det, du lige har skrevet. Brug CTRL+back space til at slette hele ord. "ALT+piletast" Gå frem og tilbage i browseren Klikket på et link, men fundet ud af, at du ikke kom hen til information, du kan bruge? I browseren trykker vi masser af gange på pilen bagud hverdag, så vi kommer tilbage til den side, vi begyndte på. Du kan gå en side tilbage med genvejstasterne ALT+pil mod venstre. Vil du en side frem, så tryk ALT+pil til højre. "F2" Omdøb filnavnet Måske skal fotoet ikke hedde IMG_0654, men noget mere sigende. Du kan, så snart du står på en fil i stifinderen, omdøbe filnavnet ved at trykke på F2. "ALT+F4" Luk programmet Færdig med at surfe eller lave udregninger i Excel? Når du ikke skal bruge et program længere, kan du lukke programmet ved at trykke ALT+F4 ned samtidigt. Win = Windows tasten Win + D for at vise skrivebordet, eller re-show skjulte programmer, når man trykker en anden gang Win + E til at åbne Explorer Win + F for at åbne søg i komputeren Win + F1 for at åbne Hjælp Win + R for at åbne dialogboksen Kør Win + Pause for at åbne System Egenskaber Win + P for at skifte projektion modes (klon, udvide, enkelt, flere skærme, etc.) Win + T for at skifte mellem fanerne i værktøjslinjen (også køre med Vista) Win + + for at zoome ind på skærmen på det musemarkøren position (lancerer Forstørrelsesglas utility) Win + - for at zoome ud, hvis skærmen er forstørret i øjeblikket Win + Esc for at annullere forstørrelse og lukke Forstørrelsesglas nytte |